Lasagnen er fyldig og smagfuld og kødet savnes ikke, så alle kan være med ved bordet.
Den kan spises til aftensmad, som en frokostret eller som en del af en buffet.
Den kan spises til aftensmad, som en frokostret eller som en del af en buffet.
- 1 spsk olivenolie
- 1 hakket løg
- 2 fed finthakket hvidløg
- 400 g skyllede babyspinatblade
- 1 spsk olivenolie
- 800 g grofthakkede champignons
- 2 tsk groft salt
- 2 tsk balsamicoeddike
- Friskkværnet peber
- 25 g smør
- 3 spsk hvedemel
- 5 dl mælk
- ½ tsk fintrevet muskatnød
- 1 håndfuld revet ost, gerne cheddar
- Salt & hvid peber
- 6 friske lasagneplader
- 2 spsk pankorasp
- Hakkede krydderurter efter eget valg
- 2 spsk olivenolie
- ½ tsk groft salt
Opvarm olien i en gryde, tilsæt løg og hvidløg og sauter til løgene er klare.
Tilsæt babyspinat med det vand der hænger ved og sauter til spinaten er faldet sammen og væden er fordampet.
Opvarm olien i en anden gryde, tilsæt champignons og salt og steg til væden er fordampet. Tilsæt evt. mere olie og steg champignonerne til de har taget farve. Tilsæt eddike og peber og lad koge ind.
Bland champignonerne i spinaten og smag til med salt og peber.
Smelt smørret og lad bruse af. Pisk melet i, pisk derefter mælk i lidt ad gangen, lad koge op mellem hver gang.
Vend muskatnød i, derefter ost, lad koge igennem og smag til med salt og peber.
Smør et ildfast fad omhyggeligt.
Fordel 1/3 af fyldet i bunden, kom lidt hvid sovs ovenpå, derefter 2 lasagneplader. Gentag 2 gange og slut af med resten af den hvide sovs.
Bland pankorasp med krydderurter, olie og salt og fordel raspen over lasagnen.
Stil fadet i ovnen ved 200 grader, til raspen er gylden og det begynder at boble i siderne.
Server lasagnen med en skål god salat, f.eks. hjertesalat med blomkål & edamamebønner og brød, f.eks. speltboller med abrikos & tranebær.
Link til opskrift : Hjertesalat med blomkål & edamamebønner
Link til opskrift : Speltboller med abrikos & tranebær
Link til opskrift : Hjertesalat med blomkål & edamamebønner
Link til opskrift : Speltboller med abrikos & tranebær
Ingen kommentarer:
Send en kommentar