Viser opslag med etiketten Lagkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lagkager. Vis alle opslag

mandag den 22. maj 2017

Ostekage på chokoladebund med rabarberkompot 12 pers.

  • 150 g mørk chokolade 70%
  • 25 g smør
  • 175 g saltede kiks, evt. TUC

  • 200 g flødeost naturel
  • 125 g sukker
  • Korn fra 1½ vaniljestang
  • ½ l ymer
  • 4 bl husblas
  • 2½ dl piskefløde

  • 50 g ristede, hakkede mandler til pynt

  • 2 spsk vand
  • 125 g sukker
  • 500 g rabarber i ½ cm skiver

Smelt chokolade og smør over vandbad.
Knus kiksene, rør chokoladen i og fordel massen i en springform uden bund ( stil springformen direkte på serveringsfadet ). Tryk massen godt sammen og stil på køl.

Rør flødeosten blød med sukker og vaniljekorn og vend ymeren i.
Udblød husblas i kold vand 10 min, klem vandet af og smelt den i microovn eller over vandbad.
Afkøl husblassen med lidt af ostemassen og tilsæt husblassen til ostemassen under konstant piskning.
Pisk fløden til let skum og vend den i. Fordel massen over kiksebunden og stil på køl til ostekagen er stivnet, gerne til næste dag.

Pynt med mandler.

Bring vand og sukker i kog, tilsæt rabarber, lad koge 2 min og lad køle helt af, gerne til næste dag.

Delikat forårsdessert, lige når de nye rabarber titter frem.


Ostekagen er en naturlig del af en dessertbuffet og på ethvert kagebord

onsdag den 15. marts 2017

Hindbærlagkage 12 skiver


  • 3 æg
  • 175 g rørsukker
  • 50 g hvedemel
  • 50 g kartoffelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g hakkede nødder ( valnødder, hasselnødder, mandler eller en blanding )

  • 450 g friske hindbær ( ikke fra frost )
  • 90 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl creme fraiche 18%
  • 1 spsk flormelis
  • Korn fra 1 vaniljestang

  • Glasur af 1 spsk kogende vand, 1 spsk kakao og 180 g flormelis
  • Revet chokolade eller frysetørret hindbær
  • Flødeskum af 1½ dl piskefløde

  • Friske hindbær

Pisk æggene grundigt med rørsukker. Bland hvedemel med kartoffelmel, bagepulver og hakkede nødder, vend dejen sammen og fordel den i en smurt springform.
Bages ved 175 grader i 45 min, afkøles og deles i 3 bunde.

Bland hindbær med sukker og lad stå 30 min.
Pisk fløden til skum. Rør creme fraiche med flormelis og vaniljekorn og vend flødeskummet i. Vend hindbærrene i.

Læg den ene bund på et lagkagefad, fordel halvdelen af cremen, læg en bund på, fordel resten af cremen og læg den sidste bund på. Film kagen og lad stå på køl til næste dag.

Fordel glasur på kagen, drys revet chokolade eller frysetørret hindbær over og pynt siderne med flødeskum, brug sprøjtepose. Pynt med hindbær.

Prøv denne lagkage, den er yderst delikat