- 25 g gær
- 3½ dl håndvarmt vand
- 1 spsk akaciehonning
- 2 tsk groft salt
- 1 spsk rapsolie
- 1 dl skyr
- 100 g hakkede hasselnødder
- 50 g tørret abrikos i små tern
- 50 g tørrede tranebær
- 150 g fuldkornsspeltmel
- 325-400 g fintsigtet speltmel
- Sammenpisket æg til pensling
- Græskarkerner til pynt
Rør gæren ud i vandet, tilsæt honning og lad stå 15 min.
Tilsæt salt, olie, skyr, nødder, abrikos, tranebær, fuldkornsmel og det meste af melet og ælt en blød og smidig dej, tilsæt evt. mere mel. Lad hæve et lunt sted 1 time.
Slå dejen ned, tilsæt evt. mere mel. Tril 24 boller og sæt dem på bageplade.
Stil ovnen på 30 grader og lad bollerne hæve i ovnen 30 min.
Pensl med æg og drys med græskarkerner.
Bag bollerne ved 200 grader 15-20 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar