tirsdag den 19. november 2019

Oksegryde fra Marokko med citron og kanel 4 pers.

Retten er krydret, men ikke stærk, og er derfor børnevenlig. Det er en skøn simreret, som smager endnu bedre dagen efter. Derfor er opskriften til 8 personer, så man har dejlig mad til 2 dage. Retten er fyldig, selvom der er sparet på kødet.

  • 3 spsk olivenolie
  • Revet skal fra 3 usprøjtede citroner
  • Saft fra 2 citroner
  • 6 fed finthakket hvidløg
  • 1 tsk safran ( kan udelades )
  • 1 kg okseklump i tern

  • 2 hakkede løg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 5 dl æblemost eller vand
  • 5-6 kanelstænger
  • 6 laurbærblade
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsl stødt spidskommen
  • 2 tsk groft salt
  • 2 squash i korte bjælker
  • 200 g tørrede abrikoser i strimler eller tern
  • 6 gulerødder i skiver
  • Salt & friskkværnet peber

Bland en marinade af olie, citronskal, citronsaft, hvidløg og safran og vend kødet grundigt med marinaden. Stil på køl min. 4 timer eller natten over.

Brun kødet i en stor gryde ad 3 omgange, tilsæt evt. mere olivenolie. Tag kødet op med en hulske, så olien bliver i gryden.
Sautér løgene under  omrøring til de er gennemsigtige, tilsæt evt. mere olivenolie, så de ikke brænder på.
Kom kødet tilbage i gryden, tilsæt tomater, most,kanel, laurbær, koriander, spidskommen og salt og bring i kog. Lad simre under låg 2½ time.
Tilsæt squash, abrikoser og gulerødder og lad koge inder låg 45 min.
Prøv om kødet er mørt, ellers lad simre lidt mere. Smag til med salt og peber.

Serveres rygende varm med couscous, bulgur eller løse ris og et godt brød til

Ingen kommentarer: