tirsdag den 22. januar 2019

Rødløgstærte med gedeost 8 skiver

Rødløgstærten er vegetarisk og ganske enkel at lave og gør sig godt på en buffet eller som en frokostret.
Vil man spare tid, kan man købe en grov tærtedej og følge anvisningen på pakken.


  • 3 dl fuldkornshvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • 125 g koldt smør i tern
  • 1 spsk isvand

  • 1 spsk olivenolie
  • 5 rødløg i både
  • ½ tsk tørret oregano
  • ½ tsk tørret timian
  • ½ tsk tørret rosmarin
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk rørsukker
  • 5 æg
  • 2 spsk laktosefri creme fraiche
  • 1 tsk salt
  • 1 knsp hvid peber

  • ½ rulle gedeost i skiver

Bland mel med salt, kom det i en foodprocessor, tilsæt smør og isvand og kør hurtigt dejen sammen, til det ligner en småkagedej. Det tager kun kort tid, pas på ikke at overælte.
Tag dejen ud på bordet, ælt den ganske kort og læg den på køl 30 min.
Smør tærteformen ( 22-24 cm i diameter ) omhyggeligt med smeltet smør.
Udrul dejen og kom den i formen. Sørg for at der ikke er huller i dejen og at den er presset helt ud i hjørnerne. Kør kagerullen hen over formen, så al overskydende dej bliver skåret af. Stil bunden på køl 15 min.
Prik bunden med en gaffel og forbag den ved 175 grader 15 min.

Opvarm olien i en gryde og sauter løgene under omrøring 5 min.
Tilsæt oregano, timian, rosmarin og eddike og steg under omrøring 5 min.
Tilsæt sukker og steg 10 min, rør i det af og til. Lad køle lidt af.
Pisk æg med creme fraiche, salt og peber.

Fordel løgene i tærtebunden, hæld æggemassen over og fordel gedeosten.
Stil tærten i ovnen ved 200 grader ca. 35 min, til den er smukt gylden.

Tærten spises lun med en salat, f.eks. rødkålssalat med ingefær, æble & granatæblekerner

Ingen kommentarer: