onsdag den 19. september 2018

Laks i ovn med ærter & creme fraichesauce 4 pers.

Lakseretten er en delikat gæsteret og kan nemt laves til mange. Den er bedst om sommeren med nye aspargeskartofler til.

  • 4-6 stk laks uden skind
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt & friskkværnet peber
  • Frisk basilikumblade
  • Friske dildbuketter
  • 2 usprøjtede citroner i tynde skiver

  • 1½ dl creme fraiche 38%
  • 1½ dl creme fraiche 18%
  • Revet skal fra usprøjtet citron
  • 3 spsk hakket basilikum
  • 3 spsk hakket dild
  • 1 knsp revet muskatnød
  • Salt & hvid peber

  • 2 dl ekstrafine ærter fra frost

Pensl laksestykkerne med olie, drys med salt og peber og læg dem i et smurt ildfast fad.
Fordel krydderurter på laksen og læg citronskiver ovenpå.
Stil fadet i ovnen ved 200 grader 12 min.

Bland de 2 slags creme fraiche og varm dem op under omrøring, må ikke koge!
Smag til med citronskal, krydderurter, muskatnød og salt og peber. Hold saucen varm, må ikke koge!

Hæld kogende vand over ærterne, lad stå 2 min, dræn dem og lad dryppe godt af.

Serveres med nye aspargeskartofler og ærterne og saucen ved siden, samt en dejlig salat, f.eks. hjertesalat med blomkål & edamamebønner.

Link til opskrift : Hjertesalat med blomkål & edamamebønner

Ingen kommentarer: