onsdag den 19. juli 2017

Bradepandepizza med champignon & kylling 6 pers.


  • 25 g gær
  • 5 dl håndvarmt vand
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk groft salt
  • 600-650 g hvedemel
  • 4 dl tomatsauce
  • 250 g revet ost
  • 100 g friske champignons i skiver
  • 1 rød peberfrugt i tynde skiver
  • 1 spsk tørret oregano

  • 100 g kyllingebryst i tynde skiver
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber

Opløs gæren i vandet, tilsæt sukker, pisk det sammen og lad stå 10 min.
Tilsæt olie, salt og det meste af melet og ælt til en smidig dej, tilsæt evt. mere mel.
Rul dejen ud på bagepapir, så den passer til bradepanden. Løft dejen i bagepapiret og placér den i bradepanden.
Gør hænderne våde og pres dejen ned i alle hjørner.
Fordel tomatsaucen, drys osten over, fordel champignons og peberfrugt, drys med oregano og lad hæve 1½ time.
Vend kyllingen i olie, salt og peber og stil på køl, mens dejen hæver.

Stil pizzaen i ovnen ved 225 grader 20 min, tag den ud og fordel kyllingen over.
Bag pizzaen færdig ved 225 grader 10 min.

En hyggelig italiensk inspireret ret. Servér f.eks. med vandmelonsalat m. broccoli & mozzarella og evt. pesto og oliven ved siden af

Ingen kommentarer: