mandag den 22. maj 2017

Ostekage på chokoladebund med rabarberkompot 12 pers.

  • 150 g mørk chokolade 70%
  • 25 g smør
  • 175 g saltede kiks, evt. TUC

  • 200 g flødeost naturel
  • 125 g sukker
  • Korn fra 1½ vaniljestang
  • ½ l ymer
  • 4 bl husblas
  • 2½ dl piskefløde

  • 50 g ristede, hakkede mandler til pynt

  • 2 spsk vand
  • 125 g sukker
  • 500 g rabarber i ½ cm skiver

Smelt chokolade og smør over vandbad.
Knus kiksene, rør chokoladen i og fordel massen i en springform uden bund ( stil springformen direkte på serveringsfadet ). Tryk massen godt sammen og stil på køl.

Rør flødeosten blød med sukker og vaniljekorn og vend ymeren i.
Udblød husblas i kold vand 10 min, klem vandet af og smelt den i microovn eller over vandbad.
Afkøl husblassen med lidt af ostemassen og tilsæt husblassen til ostemassen under konstant piskning.
Pisk fløden til let skum og vend den i. Fordel massen over kiksebunden og stil på køl til ostekagen er stivnet, gerne til næste dag.

Pynt med mandler.

Bring vand og sukker i kog, tilsæt rabarber, lad koge 2 min og lad køle helt af, gerne til næste dag.

Delikat forårsdessert, lige når de nye rabarber titter frem.


Ostekagen er en naturlig del af en dessertbuffet og på ethvert kagebord

Ingen kommentarer: