tirsdag den 21. april 2015

Pavlova med abrikos & kokos 8 pers.

  • 3 æggehvider
  • 150 g sukker

  • 350 g tørrede abrikoser i tern
  • 3 dl cointreau
  • 3 dl kogende vand
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • Saft fra 1 citron

  • 2½ dl piskefløde
  • 50 g tørrede kokosflager


Pisk æggehviderne meget stive.
Pisk 3 spsk af sukkeret i æggehviderne, til sukkeret ikke knaser mere. Vend resten af sukkeret i.
Tegn en cirkel på bagepapir, ca. 22 cm i diameter og smør dejen ud herpå.
Stil bunden i ovnen ved 120 grader 1½ time, eller til den er helt gennembagt. Lad køle helt af, gerne til næste dag.

Læg abrikoserne i blød i cointreau, hæld vandet over og lad stå 30 min.
Tag 3 spsk abrikostern fra. Kom resten incl. væske i en gryde og blend det med en stavblender.
Tilsæt vaniljekorn, den tomme vaniljestang og citronsaft, bring det i kog og lad simre uden låg 10 min til en koncentreret kompot, tilsæt evt. vand undervejs.Lad køle af og fjern vaniljestangen.
Rør kompotten igennem og vend abrikosternene i, tilsæt evt. mere cointreau.

Pisk fløden til skum og fordel den over bunden, fordel kompotten ovenpå og drys med kokosflager.

Pavlova er en australsk dessert, og findes i et væld af varianter. Den er skøn og lidt eksklusiv.

Desserten egner sig godt til en dessertbuffet



Ingen kommentarer: