onsdag den 12. september 2018

Græskardeller 4 pers.

  • 400 g groftrevet græskar
  • 75 g forårsløg i tynde skiver
  • 50 g grofthakket persille
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 æg
  • 75 g groftrevet parmesan
  • 75-100 g havregryn
  • Salt & peber
  • Olivenolie til stegning

Pres alt vandet af det revne græskar. Bland ingredienserne og lad farsen hvile på køl 1 time. Tilsæt evt. mere havregryn.
Opvarm olien på en pande, form farsen til store deller og steg dem 6-8 min på hver side.
Lad være med at vende dellerne, før de slipper panden af sig selv.

Meget smagfulde vegetariske deller. Serveres som hovedret med en fyldig salat, f.eks. græskarsalat med rucola & græskarkerner.

Dellerne kan spises kolde og er gode i madpakken, som et mellemmåltid eller som en frokostret


Ingen kommentarer: