Den kommer her, så godt jeg nu husker den.
- 700 g lammebov i tern
- ½ dl rapsolie
- 3 fed knust hvidløg
- 1 tsk tørret salvie
- ½ tsk tørret mynte
- ½ tsk tørret timian
- 1½ tsk tørret oregano
- 1 tsk revet muskat
- ½ tsk stødt kanel
- 2 hakkede løg
- 400 g champignon i skiver
- 70 g tomatpasta
- 6 dl oksebouillon
- ½ tsk groft salt
- 400 g blandet rodfrugt i tern
- 1 dl piskefløde
- Salt og peber
Kom lammet i en skål. Bland olie med hvidløg, salvie, mynte, timian, oregano, muskat og kanel og vend det godt sammen med lammet. Stil på køl natten over.
Brun lammet i en stegegryde 10-12 min under omrøring ( der skal ikke tilsættes yderligere olie ).
Tilsæt løg og champignons og steg 10 min under omrøring.
Tilsæt tomatpasta og steg 3 min under omrøring.
Tilsæt bouillon og salt og lad simre under låg 2 timer.
Tilsæt rodfrugt og piskefløde, lad koge 20 min og smag til med salt og peber
Borggryden serveres med groft brød, som i middelalderen, hvor man ikke havde kartofler.
Eller med ris eller kartofler og en salat ved siden af
Ingen kommentarer:
Send en kommentar